Stop for erhvervsevnetabsydelser efter kræftforløb og fleksjob
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · præmiefritagelse · fleksjob · bevisbyrde · varig nedsættelse
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde, der havde fået brystkræft, fortsat havde ret til udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring efter april 2023. Selskabet havde udbetalt ydelser og præmiefritagelse i flere år, men stoppede udbetalingen, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager havde i mellemtiden været i virksomhedspraktik flere steder og var blevet tilkendt fleksjob på 13,5 timer om ugen. Ankenævnet lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev helbredsmæssige gener, der var uforenelige med at arbejde halv tid på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget de nødvendige skånehensyn. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen på mindst 50 procent. Det blev også fastslået, at forsikringen alene dækkede helbredsbetinget erhvervsevnetab, og at sociale forhold, som fx svært ved at finde arbejde, ikke kunne indgå i vurderingen. Klager fik derfor heller ikke dækket sine advokatomkostninger. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise en fortsat nedsat erhvervsevne, og at vurderingen alene bygger på helbredsmæssige forhold og ikke arbejdsmarkedsforhold generelt.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på udbetaling af ydelser ved erhvervsevnetab efter den 1/4 2023. Klager - som var født i 1960'erne og kontoruddannet - fik i 2018 konstateret brystkræft. Klager ansøgte om udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse den 16/11 2018. Forud for sygemeldingen var klager ansat som administrativ leder i egen virksomhed, som hun solgte den 3/12 2018. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser og ydede præmiefritagelse fra den 1/12 2018 og frem til den 31/3 2023, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning og dækning af advokatomkostninger. Selskabet afviste udbetaling af ydelser og præmiefritagelse efter den 1/4 2023, samt dækning af advokatomkostninger, idet kravet ikke havde et omfang eller kompleksitet, som gjorde advokatbistand nødvendig. Klager var i virksomhedspraktik i seks forskellige firmaer fra 2020 frem til 2022, hvor hun arbejdede mellem ca. 12 og 13,5 timer ugentligt. Klager blev den 8/3 2023 tilkendt fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 13,5 timer. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/4 2023 var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, anciennitet og alder. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvori der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid, hvis der i jobfunktionen blevet taget behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på karakteren af klagers gener, herunder i form af bl.a. psykisk belastningsreaktion, hævelse, bevægelsesindskrænkning og smerter i venstre arm, venstresidig følelsesløshed i ryggen, overbelastningssmerter i højre skulder, samt smerter i nakke, lænd og hofte. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde skånehensyn i form af bl.a. mulighed for pause efter behov, begrænsning af løft af byrder op til 12 kg, undgik ensidigt gentaget arbejde, skulderbelastende arbejdsstilling, belastning af venstre nakke/skulder og ryg, og fysisk og psykisk udtrætning. Nævnet lagde videre vægt på, at forsikringen alene dækkede helbredsbetinget erhvervsevnetab, og at sociale forhold ikke indgik i vurderingen af erhvervsevnetabet. Efter sagens udfald og omstændighederne i øvrigt fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers advokatomkostninger. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, KRÆFT, SMERTER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …