Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om mengrad og årsagssammenhæng efter biluheld med rygsmerter

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101228Medhold til klager
Selskab
If Skadeforsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
mengrad · årsagssammenhæng · dokumentation · biluheld · brosymptomer

Hvad sagen handlede om

En kvinde havde tidligere fået udbetalt erstatning for varigt mén på 8 procent på grund af rygsmerter. Efter et biluheld i 2020 anmeldte hun nye daglige smerter i ryggen og nakken. Selskabet afviste at udbetale erstatning, dels fordi der efter selskabets vurdering ikke var tilstrækkelig lægelig dokumentation for en sammenhængende symptomudvikling, dels fordi mengraden blev vurderet til under 5 procent, når den tidligere udbetalte mengrad blev fratrukket. Ankenævnet fandt derimod, at klager havde godtgjort brosymptomer mellem uheldet og hendes gener et år senere, hvilket er det tidspunkt, hvor mengrad ved denne type skader normalt fastsættes. Nævnet lagde vægt på lægebesøg kort efter uheldet samt fysioterapeutiske journalnotater, der viste fortsatte gener. Nævnet fastslog desuden, at selskabet ikke kunne fratrække den tidligere udbetalte mengodtgørelse, da den tidligere skade omfattede lænderyg og knæ, mens den nye skade omfattede nakken. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at dokumentation fra læge og fysioterapeut over tid kan være afgørende for at bevise sammenhæng mellem en ulykke og senere gener, og at tidligere skader på andre kropsdele ikke automatisk kan modregnes i en ny erstatning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager fik i 2014 udbetalt erstatning for varigt men på 8 procent på grund af rygsmerter. Klager anmeldte den 1/9 2020, at hun den 4/8 2020 var involveret i et biluheld, og at hun lige siden havde haft daglige smerter i ryggen og nakken. Selskabet afviste at udbetale erstatning dels på grund af manglende årsagssammenhæng, dels fordi klagers men vurderedes at være under 5 procent. Selskabet anførte, at der ikke forelå lægelig dokumentation for brosymptomer. Selskabet anførte, at "i den fysioterapeutiske journal findes der journalnotater fra september - december 2020, hvor kunden giver udtryk for en tydelig bedring i hendes gener. Derudover er det 1 notat fra 24. september 2021 hvor hun instrueres i hjemmeøvelser. Kunden oplyser også selv, nakkegenerne var gået væk, men at nuværende nakkesmerter opstod for mindre end 3 måneder siden fra september 2021. Der har således ikke været lægekontakt hverken ved egen læge eller fysioterapeut i perioden 24. september 2021 - 30. januar 2023". Selskabet anførte, at klagers gener i øvrigt ikke medførte en mengrad på 5 procent eller derover. Selskabet henviste til, at klager i 2014 fik menerstatning for rygsmerter, og at "ud fra det lægelige materiale samt information i kundens anmeldelse, oplyses der både om gener på ryg og nakke". Selskabet anførte, at "da der er tale om en ny skade i 2020 på samme legemsdel, skal de 8 procent fratrækkes i den nye menvurdering. If vurderer ikke, at det direkte men efter skaden den 4. april 2020 i sig selv udgør 5 procent eller mere, når der er fratrukket de tidligere udbetalte 8 procent". Nævnet fandt, at klager i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at der var brosymptomer mellem den anmeldte ulykke den 4/8 2020 og klagers aktuelle gener. Nævnet fandt derfor, at selskabet skulle lægge til grund, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers aktuelle gener. Selskabet skulle på denne baggrund opgøre klagers mengrad og udbetale erstatning, hvis mengraden var 5 procent eller derover. Nævnet lagde vægt på, at klager havde ført det fornødne bevis for brosymptomer mellem ulykken og hendes gener et år efter ulykken, og at mengraden ved distorsion i halshvirvelsøjlen almindeligvis blev fastsat et år efter ulykken (stationærtidspunktet), da man på dette tidspunkt antog, at generne var varige. Nævnet bemærkede, at selskabet ikke havde bevist, at klagers gener på noget tidspunkt efter stationærtidspunktet var ophørt. Nævnet havde lagt vægt på, at klager den 5/8 2020 og 24/8 2020 kontaktede egen læge med smerter i hoved, nakke og øverste del af ryggen, og at hun den 30/1 2023 henvendte sig til egen læge og oplyste, at hun havde haft nakkesmerter hver dag siden uheldet i 2020. Nævnet lagde også vægt på, at klager modtog fysioterapeutisk behandling i september, oktober, november og december 2020, og at det af den fysioterapeutiske journal den 24/9 2021 fremgik, at klager fortsat havde gener i nakken og øverste del af ryggen. Nævnet bemærkede, at selskabet ikke var berettiget til hverken helt eller delvis at fratrække den tidligere udbetalt mengodtgørelse i 2014 i erstatningen, da det var oplyst, at klager ved denne lejlighed kom til skade med lænderyg/knæ, og at klager i 2020 kom til skade med nakken. Nævnet havde noteret sig, at selskabet, så vidt sås, i sit brev af 2/4 2024 havde erklæret sig enig heri. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, DOKUMENTATION

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne