Opsigelse af husforsikring efter påstået fortielse af tidligere skader
- Selskab
- If Skadeforsikring
- Beløb i tvisten
- 35.000 DKK
- Lovhenvisninger
- forsikringsaftaleloven § 6
- Stikord
- urigtige oplysninger · opsigelse · bevisbyrde · svampeskade · dokumentation
Hvad sagen handlede om
Klager tegnede hus-, rejse-, indbo- og ulykkesforsikring efter et møde med en forsikringssælger. Kort efter forsikringens ikrafttræden anmeldte klager en skade med råd og svamp i træværket under vinduespartier. Selskabet opsagde herefter forsikringerne med tilbagevirkende kraft og afviste dækning, med henvisning til at klager havde afgivet urigtige oplysninger om tidligere skader ved tegningen. Der forelå dog ikke en skriftlig, underskrevet begæring, hvor klager selv havde besvaret spørgsmål om skadeshistorik, og selskabet kunne derfor ikke dokumentere, hvilke konkrete spørgsmål der var stillet mundtligt. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde ført det nødvendige bevis for, at klager havde givet urigtige oplysninger, blandt andet fordi de fremlagte udtalelser var skrevet efter skaden var anmeldt. Selskabet kunne derfor ikke ophæve forsikringerne med tilbagevirkende kraft, og klager fik delvist medhold, dog med krav om at genindbetale præmie for den periode, hvor dækningen skulle genoptages. Sagen viser, at forsikringsselskaber har en streng bevisbyrde, når en forsikring er tegnet mundtligt eller ved møde, og at mangel på skriftlig dokumentation for stillede spørgsmål kan koste selskabet retten til at ophæve en forsikring efterfølgende.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på dækning og opsigelse af klagers forsikringer med tilbagevirkende kraft. I efteråret 2023 afholdt klager møde med en forsikringssælger, og klager tegnede ved købsaftale af 17/11 2024 hus-, rejse-, indbo- og ulykkesforsikring. Forsikringerne trådte i kraft 1/1 2024. Den 10/1 2024 spurgte klager, om forsikringen dækkede punkterede vinduer og døre. Selskabet oplyste, at forsikringen ikke dækkede. Samme dag anmeldte klager, at "træværket under mine vinduespartier i udestuen er ramt af råd og svamp". Selskabet havde opsagt forsikringerne med tilbagevirkende kraft med henvisning til, at klager ved tegningen af forsikringerne afgav urigtige risikooplysninger, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 6, stk. 2. Der forelå i sagen ikke en af klager underskrevet skriftlig begæring, hvor klager havde svaret på, hvor mange skader klager havde haft. Ved forsikringer, der blev tegnet på baggrund af møder og telefonsamtaler, havde selskabet en streng bevisbyrde for, at selskabet havde stillet de spørgsmål, der blev påberåbt som grundlag for urigtige risikooplysninger. Det fremgik af købsaftalen, at klager havde haft 1 skade de sidste 3 år, og at klager telefonisk havde bekræftet, at ovenstående svar og alle øvrige oplysninger i købsaftalen var i overensstemmelse med de faktiske forhold, og at klager skulle kontakte selskabet, hvis dette ikke var tilfældet. Det fremgik af skadesoversigt fra forsikringsselskab 2, at der i 2022-23 var sket 5 udbetalinger, hvoraf 2 af udbetalingerne angik henholdsvis skadedyr og svamp/insekt. Nettoomkostningen for forsikringsselskab 2 havde for disse skader været på ca. 35.000 kr. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at selskabet ikke havde bevist, at klager havde svaret urigtigt på spørgsmål vedrørende tidligere antal skader. Selskabet havde derfor ikke været berettiget til at ophæve forsikringerne med tilbagevirkende kraft. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for indholdet af den samtale, som forsikringssælgeren havde med klager på klagers bopæl i efteråret 2023. Nævnet bemærkede, at de udtalelser, som selskabet havde fremlagt, var fra 31/1 2024 og 19/3 2024 og således efter, at klager anmeldte rådskaden. Nævnet bemærkede, at klager kunne bestemme, om hun ville fortsætte husforsikringen eller øvrige forsikringer hos selskabet mod indbetaling af præmie eller beholde forsikringerne i forsikringsselskab 3, hvor de efter det oplyste var nu. Valgte klager at beholde husforsikringen, indtil den overgik til forsikringsselskab 3, skulle klager genindbetale præmie for den relevante periode, idet nævnet måtte lægge til grund, at klager havde fået sin præmie retur. Genindbetalte klager præmien for husforsikringen, skulle selskabet genoptage sagsbehandlingen af den anmeldte rådskade, og selskabet skulle træffe afgørelse i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Som sagen forelå oplyst, havde nævnet ikke grundlag for at statuere, at klager ikke havde fået den korrekte præmie tilbagebetalt fra selskabet. Klager delvist medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
URIGTIGE OPLYSNINGER, HUSEJERFORSIKRING, DOKUMENTATION
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om udbedring af køkkenfronter efter rørbrud
Sagen handlede om en vandskade i et 17 år gammelt køkken, hvor et rørbrud havde ødelagt elementer med lyse bøgetræsfronter, som ikke længere kunne fås fra …
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udskiftning af alle rør i badeværelse efter vandskade
Sagen handlede om omfanget af dækning efter en anmeldt vandskade, hvor der var konstateret en utæthed i et rør på et badeværelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Byggeskadeforsikring afviste dækning som følge af forældelse
Sagen omhandlede krav om dækning for byggeskader i et hus, klager havde overtaget som nyt i 2015.
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om erstatning for vandskade i kælder fra utæt stikledning
Sagen handlede om en vandskade i en kælder, som opstod ved en stikledning, og hvor der var uenighed om erstatningens størrelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af gulv og etageadskillelse ved byggeskade
Sagen drejede sig om en byggeskadeforsikring tegnet i forbindelse med opførelse af en bygning i 2011.