Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse ved Morbus Crohn
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · præmiefritagelse · morbus crohn · bevisbyrde · remission
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en kvinde, der efter en diagnose med Morbus Crohn i 2017 søgte om udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sin pensionsordning. Hun havde tidligere modtaget udbetaling i en periode, men fik senere afslag, da selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet overgik i 2023 fra en vurdering af midlertidig erhvervsevne til generel erhvervsevne, hvilket nævnet fandt berettiget, da hendes tilstand var stabiliseret. Kvinden mente, at hendes arbejdsevne reelt kun var omkring 14 timer om ugen, mens selskabet pegede på, at hun ikke var i medicinsk behandling og kun blev fulgt ved årlige kontroller. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke beskrev gener, der var uforenelige med arbejde på mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Der blev også lagt vægt på, at sygdommen var i remission, og at hun ikke havde haft udbrud i flere år. Nævnet gav derfor selskabet medhold. Sagen viser, at det er afgørende at kunne dokumentere en objektiv og vedvarende nedsættelse af erhvervsevnen med lægelige oplysninger, og at subjektive gener alene sjældent er tilstrækkelige til at opretholde en udbetaling, når tilstanden er stabiliseret eller i bedring.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klager som blev født i 1960'erne og var selvstændig erhvervsdrivende indenfor kontor og kundearbejde - fik i 2017 diagnosticeret sygdommen Morbus Crohn. Klager fik fra den 31/10 2017 til den 16/10 2018 udbetalt dækning ved erhvervsevnetab fra forsikringen. Den 4/10 2021 søgte klager om udbetaling ved tab af erhvervsevne, da hun var delvist sygemeldt fra den 22/4 2021. Klager var i virksomhedspraktik i egen virksomhed fra den 21/1 til den 1/9 2022. Selskabet afviste udbetaling den 24/2 2022. Selskabet overgik den 10/7 2023 til en vurdering af den generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var nedsat med halvdelen. Klager lukkede sin virksomhed den 31/5 2024. Klager anførte, at hun uden held i flere år efter diagnosen i 2017 forsøgte at vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid, og at hendes begrænsninger som følge af sygdommen var beskrevet i flere lægeerklæringer. Klager anførte, at hendes arbejdsevne var vurderet til gennemsnitligt 14 timer pr. uge. Selskabet anførte, at klager ikke havde haft sygdomsudbrud i flere år, at hun ikke var i medicinsk behandling, og at hun udelukkende blev fulgt ved årlige kontroller. Selskabet anførte også, at klagers gener alene var baseret på subjektive tilkendegivelser, og at det kommunale forløb, hvor hun blev afklaret i egen virksomhed, ikke var retsvisende for hendes helbredsmæssige erhvervsevne. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne pr. den 10/7 2023, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at sygdommen blev diagnosticeret i 2017, og at klager ikke modtog behandling. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes midlertidige eller generelle erhvervsevne den 22/7 2021 havde været nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens lægelige oplysninger, hvor der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med, at klager kunne og ville kunne arbejde på mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til klagers skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde gener i form af blandt andet mave/tarm problemer, træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær. Nævnet lagde også lagt vægt på, at klagers skånehensyn - i form af nedsat arbejdstid, pauser efter behov, tilrettelæggelse af arbejdsdagen, afslappende arbejdsmiljø og tempo og kort transporttid - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde videre vægt på, at det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at klager- selvom hun havde daglige symptomer - ikke havde haft sygdommen i udbrud i de sidste par år, og at sygdommen var i remission. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, PRÆMIEFRITAGELSE, SMERTER, KOGNITIVE SYMPTOMER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …