Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om omfang af tandbehandling efter slag på tænder

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101152Medhold til klager
Selskab
If Skadeforsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
45.111 DKK
Stikord
tandskade · erstatningsopgørelse · behandlingsudgifter · bevis

Hvad sagen handlede om

En kunde slog flere tænder i forbindelse med et ulykkestilfælde og fik efterfølgende foretaget en behandling, hvor en af tænderne blev trukket ud og erstattet med et implantat. Selskabet ville kun dække en mindre omfattende behandling i form af rodbehandling, opbygning og krone, og anførte desuden, at kunden havde fået udført en ikke-genoprettelig behandling uden selskabets forudgående godkendelse. Nævnets tandlægekonsulent kunne ikke afgøre med sikkerhed, om udtrækning og implantatbehandling var den eneste mulige løsning. Kundens egen tandlæge havde dog oplyst, at tanden ikke kunne bevares, og at det ikke var muligt kun at foretage den mindre behandling, som selskabet ønskede. På den baggrund fandt nævnet, at selskabet skulle dække udgifterne til behandling i overensstemmelse med den metode, som kundens tandlæge havde foreslået. Sagen viser, at der i sager om tandskade kan være tvivl om, hvilken behandling der reelt var nødvendig, og at nævnet i en sådan situation kan lægge afgørende vægt på den behandlende tandlæges vurdering, når selskabets egen konsulent ikke kan udelukke, at den valgte behandling var nødvendig. Det illustrerer også, at det kan være en fordel at indhente en klar begrundelse fra sin behandler, hvis der er uenighed med selskabet om behandlingsvalg.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over delvise dækning af udgifter til tandbehandling i forbindelse med et ulykkestilfælde, hvor klager slog tænder 3+,2+ og1+. Klager fremsendte behandlingsoverslag på samlet 45.111,38 kr., svarende til plastfyldning af tænderne 3+, 2+ og 1+, samt amotio og implantatbehandling af tanden 2+. Selskabet anførte, at det kun var nødvendigt med rodbehandling, opbygning samt krone på tanden 2+. Selskabet anførte, at klager havde fået foretaget en ikke-genoprettelig behandling (udtrækning af tanden) uden selskabets forudgående godkendelse, og at klager ikke havde dokumenteret hvorvidt tanden kunne genopbygges eller ej. Nævnets tandlægekonsulent kunne ikke afgøre med sikkerhed om den foretagne behandling med tandudtrækning og implantatbehandling var den eneste mulige behandling. Nævnet fandt, at selskabet skulle dække klagers tandlægeudgifter til behandling af tænder 3+, 2+ og1+ i overensstemmelse med behandlingsmetoden, som var foreslået af klagers tandlæge. Nævnet lagde vægt på, at klagers tandlæge havde oplyst, at tanden ikke kunne bevares, og at det ikke var muligt kun at rodbehandle, opbygge og påsætte krone på tanden. Nævnet lagde også vægt på, at nævnets tandlægekonsulent ikke kunne afgøre med sikkerhed, om den foretagne behandling med tandudtrækning og implantatbehandling var den eneste mulighed. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ERSTATNINGSOPGØRELSE, TANDSKADE, BEVIS, BEHANDLINGSUDGIFTER

Kilde

Flere sager om samme emne