Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af erhvervsevnetabsdækning efter hjernerystelse og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101113Medhold til klager
Selskab
Nordea Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · bevisbyrde · kognitive symptomer · varighed

Hvad sagen handlede om

Klager havde i mange år fået udbetalt dækning og præmiefritagelse på grund af nedsat erhvervsevne efter en ulykke, der medførte hjernerystelse. Efter en årrække med fleksjob på få timer ugentligt stoppede selskabet udbetalingerne, da man mente, at klagers erhvervsevne ikke længere var nedsat i tilstrækkelig grad. Selskabet henviste blandt andet til en neuropsykologisk test, hvor testresultaterne blev anset for ekstremt usandsynlige og tydede på underpræstation. Nævnet fandt dog, at selskabet ikke havde bevist, at der var sket en reel forbedring af klagers helbred, som kunne begrunde en ophør af dækningen. Der blev lagt vægt på, at klager gennem mange år kun havde kunnet arbejde meget begrænset, selv efter revalidering til andet erhverv. Sagen viser, at når et selskab ønsker at stoppe en løbende udbetaling, som tidligere er anerkendt, påhviler det selskabet at bevise, at der er sket en faktisk forbedring i helbredstilstanden. En enkeltstående test, der peger på manglende samarbejde, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis, hvis den samlede lægelige dokumentation ikke understøtter en klar forbedring over tid.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne samt præmiefritagelse. Klager, som var født i 1970'erne, blev sygemeldt i oktober 2010 som følge af ulykke, hvor hun pådrog sig hjernerystelse. Hun blev i 2012 tilkendt fleksjob 3 x 3 timer ugentligt, men blev afskediget og blev herefter kommunalt revalideret til et andet erhverv, hvorefter hun i november 2014 fik tilkendt fleksjob med 2 timer om ugen. Fra 2017 til 2021 arbejdede hun ca. 4 timer om ugen, hvorefter hun i 2021 fik tilkendt fleksjob 2 timer om ugen som kontormedhjælper. Selskabet havde ydet dækning og præmiefritagelse fra 1/5 2012 til 1/8 2023. Klager anførte, at de lægelige bilag dokumenterede, at hendes erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst 2/3. Selskabet anførte, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne fortsat var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet anførte i anden række, at hvis bevisbyrden påhvilede selskabet, så havde selskabet løftet bevisbyrden. Selskabet anførte, at neuropsykolog ved testning i 2023 måtte afbryde undersøgelsen, da det ved anvendelse af TOMM-test måtte konkluderes, at klagers testresultater var ekstremt usandsynlige og derved tydede på klar manglende kooperation - at klager bevist underpræsterede. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at der var sket en sådan bedring i klagers forhold, at hun pr. 1/8 2023 ikke længere havde et dækningsberettigende erhvervsevnetab på mindst 2/3. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at sagens lægelige bilag ikke med den fornødne sikkerhed understøttede, at der var indtruffet en bedring af klagers helbredsmæssige tilstand. Nævnet lagde videre vægt på, at klager siden 2012 alene havde været i stand til at arbejde meget få timer ugentligt, til trods for revalidering til andet erhverv og arbejde i forskellige stillinger. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, KOGNITIVE SYMPTOMER, VARIG, BEVISBYRDE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne