Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på méndækning efter akut kejsersnit ved iltmangel hos barn

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101038Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
psykisk men · fødsel · ulykkestilfælde · pludselig hændelse · afslag

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for psykisk varigt men efter et akut kejsersnit, hvor hendes barn havde vist tegn på iltmangel under fødslen. Klager mente, at hun havde udviklet psykiske men, fordi hendes barn havde været i direkte livsfare som følge af en pludselig hændelse under fødslen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde i forsikringens forstand, men om en gradvis udvikling af iltmangel, som ikke kunne henføres til en pludselig, ydre begivenhed. Ankenævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at barnet havde været udsat for en pludselig initialpåvirkning, der bragte det i akut livsfare, og fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen illustrerer, at ulykkesforsikringer typisk kun dækker skader, der kan føres tilbage til en klart afgrænset og pludselig hændelse, og at gradvise medicinske forløb, selv med alvorlige konsekvenser, ikke nødvendigvis opfylder dette krav. For forsikringstagere er det vigtigt at være bevidst om, at bevisbyrden for en pludselig hændelse ligger hos den, der anmelder skaden, og at lægelige vurderinger ofte spiller en central rolle i denne type sager.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afvisning af dækning for psykisk varigt men efter akut kejsersnit. Klager anmeldte, at hun havde fået psykiske men efter et akut kejsersnit. Selskabet afviste dækning md henvisning til, at klagers psykiske gener ikke var en følge af et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Klager anførte, at hun fik psykisk varigt men efter at have overværet, at barnet på grund af et ulykkestilfælde under fødslen var i direkte livsfare, at klager under fødslen pludselig blev meget dårlig og ikke kunne få vejret og hostede, at jordemoderen i den forbindelse opdagede, at barnet havde lav hjerterytme, at barnet var udsat for en pludselig hændelse, idet klagers krop reagerede uhensigtsmæssigt under fødslen. Selskabet anførte, at kejsersnittet ikke var forårsaget af en pludselig hændelse, men af tilstanden hos barnet som følge af pulsfaldet under fødslen, at barnet blev forløst ved kejsersnit, fordi der under fødslen var tegn på, at barnet ikke fik ilt nok, at der ikke nåede at opstå en livstruende tilstand hos barnet, fordi det rettidigt blev forløst ved kejsersnit, at selskabets rådgivende lægekonsulent ikke kunne identificere en pludselig initialpåvirkning som årsag til pulsfaldet hos barnet, at pulsfaldet hos barnet kunne have flere årsager, eksempelvis relativ iltmangel over tid, at pulsfaldet hos barnet i sig selv - ud fra et medicinsk synspunkt - var at sidestille med sygdom. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at barnet havde været udsat for en pludselig hændelse (en initialpåvirkning), som havde bragt barnet i direkte livsfare. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, MENGRAD, PSYKISK LIDELSE, ULYKKESTILFÆLDE, PLUDSELIG SKADE, FØDSEL

Kilde

Flere sager om samme emne