Afslag på méndækning efter akut kejsersnit ved iltmangel hos barn

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for psykisk varigt men efter et akut kejsersnit, hvor hendes barn havde vist tegn på iltmangel under fødslen. Klager mente, at hun havde udviklet psykiske men, fordi hendes barn havde været i direkte livsfare som følge af en pludselig hændelse under fødslen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde i forsikringens forstand, men om en gradvis udvikling af iltmangel, som ikke kunne henføres til en pludselig, ydre begivenhed. Ankenævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at barnet havde været udsat for en pludselig initialpåvirkning, der bragte det i akut livsfare, og fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Sagen illustrerer, at ulykkesforsikringer typisk kun dækker skader, der kan føres tilbage til en klart afgrænset og pludselig hændelse, og at gradvise medicinske forløb, selv med alvorlige konsekvenser, ikke nødvendigvis opfylder dette krav. For forsikringstagere er det vigtigt at være bevidst om, at bevisbyrden for en pludselig hændelse ligger hos den, der anmelder skaden, og at lægelige vurderinger ofte spiller en central rolle i denne type sager.