Uenighed om mengrad efter skulderskade med senelæsion

Sagen drejede sig om fastsættelse af mengrad efter et fald, hvor klager slog skulderen og fik konstateret en læsion af senen supraspinatus, som blev opereret. Selskabet havde indhentet både en funktionsattest og en speciallægeerklæring og udbetalte erstatning for et varigt men på 5 procent. Klager mente, at mengraden skulle være højere på grund af smerter, snurren i fingrene og nedsat arbejdsevne. Selskabet fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at oplysningerne i funktionsattesten afveg væsentligt fra oplysningerne fra fysioterapeut og speciallæge, og lagde i stedet vægt på den vejledende mentabel fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor daglige smerter kombineret med let nedsat bevægelighed svarer til 5 procent, mens middelsvært nedsat bevægelighed svarer til 10 procent. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at speciallægeerklæringen viste konstante smerter, føleforstyrrelser i to fingre og behov for daglig smertestillende medicin, men at bevægeudslaget i skulderen kun var marginalt nedsat, hvilket samlet talte for den lavere mengrad. Sagen viser, at mengrad ofte fastsættes efter standardiserede vejledende tabeller, og at det er de objektive lægelige fund om bevægelighed, der vejer tungt, selv når klager oplever betydelige subjektive gener som smerter og nedsat arbejdsevne.