Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om varigt men efter hovedskade og forkert angivet skadedato

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100907Medhold til klager
Selskab
Privatsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
2.500 DKK
Stikord
varigt men · skadedato · dokumentation · forudbestående lidelse · erhvervssikring

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en klage over afslag på yderligere godtgørelse for varigt men efter en hovedskade. Klageren havde slået hovedet ind i en vindueskarm og fik hjernerystelse. Selskabet anerkendte hændelsen og vurderede et varigt men på 10 procent, men trak 5 procent fra på grund af en forudbestående spændingshovedpine. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede senere menet til under 5 procent, men baserede sig på en forkert skadedato, som klageren oprindeligt havde angivet fejlagtigt. Klageren kunne dokumentere ved journaler og andre henvendelser, at den rigtige skadedato var tidligere end først anmeldt. Ankenævnet lagde den korrekte dato til grund og fandt, at der var tale om en åbenbar fejlangivelse i den oprindelige anmeldelse. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering byggede på en forkert dato, kunne den ikke lægges til grund. Nævnet fandt herefter, baseret på journaler og speciallægeerklæring, at klageren sandsynligvis havde et varigt men på mere end 5 procent. Klageren fik også dækket en del af sine udgifter til repræsentation. Sagen viser, at korrekt angivelse af skadedato er vigtig, men at åbenbare fejl kan rettes, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for det faktiske hændelsesforløb.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på yderligere godtgørelse for varigt men. Klager anmeldte den 14/4 2020, at hun den 25/10 2019 slog hovedet ind i en vindueskarm med hjernerystelse til følge. Selskabet anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, og vurderede, at generne bedst kunne sammenlignes med mentabellens punkt A.4.1.2 "middelsvær daglig hovedpine samt lettere kognitive symptomer, alkoholintolerance, øget søvnbehov m.m. 10 procent". Selskabet foretog fradrag for 5 procent, grundet forudbestående spændingshovedpine. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede i vejledende udtalelse af 4/7 2023 og 25/9 2023 klagers varige men som følge af ulykken den 25/10 2019 til mindre end 5 procent, grundet manglende dokumentation for strakssymptomer. Klager angav efterfølgende skadesdatoen til den 20/9 2019. Klager anførte, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse var foretaget på et faktuelt forkert grundlag, idet de havde taget udgangspunkt i den forkerte skadedato. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager havde sandsynliggjort, at hun den 20/9 2019 var udsat for et ulykkestilfælde, da hun slog hovedet ind i en vindueskarm. Nævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at den korrekte skadedato var den 20/9 2019, og at der var tale om en åbenbar fejl ved klagers angivelse af skadedato i anmeldelsen til selskabet den 14/4 2020. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den anmeldte hændelse - hvor klager slog hovedet ind i en vindueskarm - var nævnt i journalen den 3/10 2019, hvor det fremgik, at klager for 14 dage siden faldt og slog hovedet ind i en vindueskarm. Nævnet lagde også vægt på, at klager henvendte sig til lægen den 21/9 2019 og den 24/9 2019. Nævnet lagde videre vægt på, at klager i ansøgning om udbetaling af ydelser fra et andet selskab oplyste, at ulykken skete den 20/9 2019. Nævnet bemærkede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i vejledende udtalelse havde lagt til grund, at ulykken skete den 25/10 2019, og at udtalelsen derfor var truffet på et faktuelt forkert grundlag. Nævnet fandt, at klager havde antageliggjort, at hun som følge af ulykkestilfældet den 20/9 2019 kunne have et varigt men på mere end 5 procent. Nævnet lagde vægt på den lægelige journal, og speciallægeerklæring, hvor det fremgik, at traumemekanismen var i overensstemmelse med klagers nuværedne gener. Nævnet fandt videre, at det havde været rimeligt og nødvendigt, at klager havde afholdt omkostninger til repræsentation forud for indbringelse af sagen for nævnet, og at selskabet derfor skulle dække klagers omkostninger med skønsmæssigt 2.500 kr. inklusiv moms, forudsat at klager kunne fremlægge dokumentation for en sådan udgift. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ADVOKATHONORAR, DOKUMENTATION, FORUDBESTÅENDE LIDELSE, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

Kilde

Flere sager om samme emne