Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter rygskade ved fald
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · rygskade · bevis · præmiefritagelse · skånehensyn
Hvad sagen handlede om
Klager blev delvist sygemeldt efter et fald på en trappe, som medførte smerter i brystryg, skulder og nakke. Han arbejdede efterfølgende nedsat tid, men fik senere nyt arbejde med en højere aftalt ugentlig arbejdstid, selvom han fortsat kun arbejdede fire dage om ugen. Han havde både en firmapension og en privat pensionsordning, og søgte om præmiefritagelse og udbetaling ved tab af erhvervsevne. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad efter karensperiodens udløb. Nævnet fandt, at det var rimeligt, at selskabet vurderede erhvervsevnen på det tidspunkt, hvor tilstanden var stabiliseret. Nævnet lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev helbredsmæssige gener, der var uforenelige med, at klager kunne arbejde på mindst halv tid eller en tredjedel tid med de rette skånehensyn. Klager kunne derfor ikke bevise, at hans erhvervsevne var nedsat nok til at udløse dækning efter nogen af de to ordninger. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at lægelige og kommunale oplysninger spiller en central rolle i denne vurdering.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klager, som var født i 1970erne, blev delvist sygemeldt den 8/8 2022 som følge af smerter i brystryg, skulder og nakke efter fald på trappe den 3/6 2021. Fra august 2022 arbejdede han 16 timer om ugen i sit tidligere arbejde, fordelt på 4 x 4 timer mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Den 1/3 2023 fik han nyt arbejde med en aftalt ugentligt arbejdstid på 37,5 timer, men hvor arbejdsgiver ville søge sygedagpengerefusion for timer udover 16 timer ugentligt. Han arbejdede fortsat 4 dage om ugen fra mandag til torsdag. Klager havde dækning gennem sin pensionsordning via sin tidligere arbejdsgiver, tegnet pr. 1/11 2021. Derudover havde han tegnet en privat ordning pr. 1/4 2023. Selskabet afviste at yde præmiefritagelse og dækning ved tab af erhvervsevne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne pr. 1/12 2022 - efter karensperiodens udløb - ikke var nedsat i dækningsberettigende grad. Klager anførte, at han havde alvorlige følger efter brud på brysthvirvel, og at tilstanden var stationær uden mulighed for bedring. Han anførte, at hans arbejdsevne var væsentligt nedsat, og at han alene arbejdede 16 timer ugentligt med væsentlige skånehensyn. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde foretaget en vurdering af klagers generelle erhvervsevne pr. 1/12 2022, idet klagers tilstand på det tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af det længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Han havde ikke bevist, at hans helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med henholdsvis mindst halvdelen for så vidt angik ordningen tegnet pr. 1/11 2021 og med 2/3 for så vidt angik den privattegnede ordning pr. 1/4 2023. Nævnet lagde blandt andet vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, hvor der ikke blev beskrevet helbredsmæssige gener, som var uforenelige med, at klager kunne varetage et job på det brede arbejdsmarked på mindst halv tid - henholdsvis 1/3 tid - hvis der blev taget behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, RYGSKADE, BEVIS, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …