Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter rygskade ved fald

Klager blev delvist sygemeldt efter et fald på en trappe, som medførte smerter i brystryg, skulder og nakke. Han arbejdede efterfølgende nedsat tid, men fik senere nyt arbejde med en højere aftalt ugentlig arbejdstid, selvom han fortsat kun arbejdede fire dage om ugen. Han havde både en firmapension og en privat pensionsordning, og søgte om præmiefritagelse og udbetaling ved tab af erhvervsevne. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad efter karensperiodens udløb. Nævnet fandt, at det var rimeligt, at selskabet vurderede erhvervsevnen på det tidspunkt, hvor tilstanden var stabiliseret. Nævnet lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev helbredsmæssige gener, der var uforenelige med, at klager kunne arbejde på mindst halv tid eller en tredjedel tid med de rette skånehensyn. Klager kunne derfor ikke bevise, at hans erhvervsevne var nedsat nok til at udløse dækning efter nogen af de to ordninger. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at lægelige og kommunale oplysninger spiller en central rolle i denne vurdering.