Afvist dækning af indbrudstyveri efter fjernet alarmklausul

Sagen drejede sig om et indbrudstyveri, hvor klager krævede erstatning for stjålne værdigenstande på omkring 566.000 kroner, herunder smykker, parfumer og designertøj. Klager havde tidligere fået en klausul om tyverialarm indsat i sin police på grund af to dyre ure, men fik klausulen fjernet efter at have fremlagt en købskontrakt på, at urene var solgt til et familiemedlem. Selskabet afviste dækning og mente, at salget var proforma, og at klausulen derfor var blevet fjernet på svigagtigt grundlag. Selskabet stillede desuden spørgsmålstegn ved, om klager reelt havde råd til de anmeldte mærkevarer. Nævnet fandt, at selskabet ikke kunne afvise dækning med henvisning til klausulen, men vurderede samtidig, at både selskabets afvisning og klagers dokumentation for kravet var mangelfulde. Da sagen krævede en bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne finde sted for nævnet, blev sagen afvist og henvist til domstolene. Sagen viser, at det er vigtigt at kunne dokumentere både ejerskab og værdi af genstande, der kræves erstattet efter et indbrud, samt at komplicerede tvister om ægte eller proforma transaktioner ofte må afgøres af domstolene og ikke af ankenævnet.