Krav om dokumentation afviste dækning efter overfald

Klager havde været udsat for et overfald og fik godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for et varigt men fra Erstatningsnævnet. Klager mente, at selskabet burde udbetale erstatning under ulykkesforsikringen alene på baggrund af denne vurdering, som han anså for uvildig og tilstrækkelig dokumentation. Klager ønskede dog ikke at underskrive en samtykkeerklæring, som selskabet krævede for at kunne indhente yderligere oplysninger. Selskabet afviste at udbetale erstatning på det foreliggende grundlag og anførte, at det havde ret til at få nødvendige oplysninger for at kunne vurdere kravet korrekt, og at Patienterstatningens afgørelse ikke i sig selv var tilstrækkelig dokumentation. Ankenævnet fandt, at sagen ikke var egnet til behandling på skriftligt grundlag, fordi der var behov for yderligere bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer. Nævnet afviste derfor at træffe afgørelse i sagen og henviste til, at en eventuel afgørelse måtte ske ved domstolene. Sagen illustrerer, at ankenævnet kan afvise at behandle sager, hvor de faktiske omstændigheder er uklare eller omstridte, og hvor en forsvarlig afgørelse kræver mere omfattende bevisførelse end den skriftlige sagsbehandling giver mulighed for.