Afvist mén efter trafikulykke: rygproblemer og dropfod skyldtes slidgigt

Klager var involveret i en trafikulykke og udviklede senere alvorlige rygproblemer, herunder en dropfod, som blev opereret, og efterfølgende nedsat blærefunktion, der blev anerkendt som en patientskade. Klager ønskede erstatning for varigt mén fra ulykkesforsikringen, men selskabet afviste med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem ulykken og de aktuelle gener. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klager umiddelbart efter ulykken kunne bevæge arme og ben uden problemer, og at nerveafklemningen i benet ikke opstod i tæt tidsmæssig sammenhæng med ulykken. Der blev også lagt vægt på, at MR-skanninger viste svære, allerede eksisterende degenerative forandringer i ryggen, og at en speciallæge vurderede, at de aktuelle smerter og nerveproblemer skyldtes den forudbestående slidgigt og ikke ulykken. Sagen illustrerer, at forsikringsbetingelser i ulykkesforsikringer typisk undtager gener, hvor hovedårsagen er en forudbestående sygdom, og at det kan være afgørende for udfaldet, om symptomerne opstår i tæt tidsmæssig sammenhæng med ulykken samt hvad speciallægeerklæringer konkluderer om årsagssammenhængen.