Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på ulykkesdækning for underlivsprolaps opstået under fødsel

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100459Medhold til selskabet
Selskab
Topdanmark
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19/12 2022 om ligestilling af kvinder og mænd
Stikord
fødsel · pludselig hændelse · bevisbyrde · forskelsbehandling

Hvad sagen handlede om

En kvinde fik under en fødsel i 2005 en underlivsprolaps, der senere krævede flere operationer. Hun mente, at skaden var opstået som følge af en ulykke under fødslen, og klagede desuden over, at selskabets afslag var i strid med ligebehandlingsprincippet. Selskabet afviste dækning, fordi der ikke var bevis for, at symptomerne skyldtes et ulykkestilfælde. Det fremgik af fødselsjournalen, at fødslen blev sat medicinsk i gang, og at der til sidst blev foretaget kejsersnit på grund af manglende fremgang. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hun under fødslen blev udsat for en pludselig hændelse, en såkaldt initialpåvirkning, som ulykkesforsikringen kræver. Der var ingen oplysninger i journalen om en pludselig hændelse, og selve ve-fasen opfyldte ikke kravet om pludselighed. Nævnet bemærkede desuden, at spørgsmål om forskelsbehandling på grund af køn hører under Ligebehandlingsnævnets kompetence og ikke under Ankenævnet for Forsikring. Sagen illustrerer, at ulykkesforsikringer typisk kræver en klart afgrænset, pludselig hændelse, og at en naturlig, om end kompliceret, fødsel normalt ikke opfylder dette krav.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning, og at selskabets afslag var i strid med ligebehandlingsprincippet. Klager anmeldte, at hun under en fødsel i 2005 fik en underlivsprolaps i form af rectocele grad 3. Endetarmen bulede ind i skeden, og hun havde siden fødslen problemer med at komme af med afføring. Det var først i 2021, at en gynækolog fortalte hende, at der kunne gøres noget ved tilstanden. Hun blev opereret to gange for rectocele og cystocele, men havde fortsat problemer med afføring. Selskabet afviste, at klager havde bevist, at hendes symptomer var opstået som følge af et ulykkestilfælde. Det fremgik af fødselsjournalen, at klagers fødsel blev sat medicinsk i gang. Hun endte med at føde ved kejsersnit pga. manglende fremgang af fødslen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hun under fødslen blev påført en skade som følge af en pludselig hændelse (en initialpåvirkning). Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at der i fødselsjournalen ikke var oplysninger om en pludselig hændelse. Kejsersnit blev besluttet, fordi der ikke var fremgang af fødslen. Ve-fasen opfyldte i den konkrete sag ikke kravet om en pludselig hændelse. Nævnet bemærkede, at Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at afgøre, om klager havde været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19/12 2022 om ligestilling af kvinder og mænd. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ULYKKESTILFÆLDE, PLUDSELIG SKADE, FØDSEL, FORSKELSBEHANDLING

Kilde

Flere sager om samme emne