Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter rygbrud og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100225Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · arbejdsprøvning · skånehensyn · bevis

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager, der efter et rygbrud gennemgik en lang række arbejdsprøvninger og praktikforløb med henblik på at komme tilbage i beskæftigelse. Efter flere forsøg med forskellige skånehensyn og varierende timetal endte klager i et permanent fleksjob på 12 timer om ugen. Selskabet havde ydet dækning for midlertidigt erhvervsevnetab og præmiefritagelse, men overgik på et tidspunkt til en vurdering af den generelle erhvervsevne og afviste herefter yderligere dækning. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at skifte til en generel vurdering, da klagers tilstand på det pågældende tidspunkt havde stabiliseret sig. Nævnet vurderede desuden, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, når der blev taget de rette skånehensyn. De lægelige oplysninger understøttede ikke, at hendes gener var uforenelige med at arbejde mindst halv tid med korrekte skånehensyn. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det afgørende for retten til erhvervsevnetabsdækning er en vurdering af, hvad man med rette skånehensyn kunne have udført, og ikke nødvendigvis hvad man faktisk opnåede gennem konkrete arbejdsprøvninger, som kan være påvirket af mange praktiske forhold.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra 1/4 2021. Klager, som var født i 1960'erne, blev sygemeldt den 19/4 2019 som følge af brud på ryghvirvel. Hun blev opsagt fra sit arbejde pr. 31/10 2019. Fra den 19/8 2019 forsøgte hun delvis raskmelding med ca. 6 timer om ugen. Den 24/9 2019 startede hun i virksomhedspraktik 5 uger hos praktiksted2 med 2 x 6,25 timer ugentligt. Planen var, at øge arbejdstiden til 30 timer om ugen. Hun nåede op på ca. 21 timer ugentligt i en uge og måtte sænke arbejdstiden til 14 timer ugentligt. Hun øgede ikke arbejdstiden derefter. Klager raskmeldte sig pr. 31/10 2019, men trak raskmeldingen tilbage. Den 16/12 2019 fik klager tilkendt ny praktik på kontor hos praktiksted4 i 3 måneder, 12 timer om ugen fordelt på 3 dage. Der var skånehensyn. Den 10/8 2020 blev hun ansat hos sit praktiksted med 12 timer om ugen. Hun var ikke i stand til at øge timetallet, og hun blev opsagt pr. 31/12 2020, da arbejdsgiver havde brug for en fuldtidsansat. Den 9/12 2020 fik hun tilkendt praktik hos praktiksted5, 12 timer ugentligt fordelt på 3 dage i perioden fra 12/1 2021 - 9/4 2021. Praktikken blev udsat på grund af COVID-19 restriktioner, og klager startede i praktikken den 16/3 2021. Hun startede med 4 timer de to første dage og 2 timer om fredagen. De 4 timer var for meget på en gang, og arbejdstiden blev reguleret til 10 timer i alt fordelt på 3,5 time x 2 og 3 timer x 1 pr. uge. Der var skånehensyn i form af mulighed for hvil, varierende arbejdsstillinger, ingen tunge løft og ingen ryg eller skulderbelastende opgaver. Den 11/5 2021 aftalte kommunen og klager, at hun skulle forsøge at øge i tid til 4 dage ugentligt, så hun mødte 3 x 3 timer og 1 x 2 timer (i alt 11 timer) med restitution om onsdagen. Klager startede i ny praktik 14/6 2021. Hun skulle starte på 10 timer om ugen fordelt på 3 dage. Skånehensynene var de samme som i tidligere praktik. Hun forsøgte fra 1/7 2021 at øge arbejdstiden med en halv time om dagen, svarende til 11,5 time ugentligt. Dette var dog for meget, og hun forsøgte i stedet at øge arbejdstiden med 15 minutter den ene dag. I august kontaktede hun kommunen, da hun kun var i stand til at møde 3 gange om ugen i stedet for 4 på grund af ryggenerne. Hun arbejdede derfor 3 timer og 45 minutter, 3 dage om ugen. Den 6/9 2021 var hun nødt til at gå tilbage til en 4-dages uge, da de 3 timer og 45 minutter pr. dag var for meget. Timetallet på 11 ¾ time blev nu fordelt på 4 dage i stedet for 3. Hun fik tilkendt fleksjob for en femårig periode med virkning fra 11/11 2021. Med virkning pr. 1/4 2023 blev hun tilkendt permanent fleksjob, 12 timer ugentligt og en effektivitet på 83 procent. Selskabet havde ydet dækning ved tab af erhvervsevne på midlertidigt grundlag og præmiefritagelse fra karensperiodens udløb den 1/8 2019 og til den 1/4 2021, hvor selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en generel vurdering af klagers erhvervsevnetab pr. 1/4 2021, da hendes gener på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af det længerevarende erhvervsevnetab. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne efter den 1/4 2021 var nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville kunne arbejde og tjene mindst halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder inden for samme geografiske område. Nævnet fandt, at klagers gener ikke var af en karakter, som i sig selv kunne begrunde dækning i henhold til betingelserne. Nævnet lagde blandt andet vægt på de lægelige oplysninger i sagen, der understøttede, at klagers helbredsgener pr. 1/4 2021 ikke var uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SAGSBEHANDLING, BEVIS, SMERTER, ARBEJDSPRØVNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne