Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning trods fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100167Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · psykisk lidelse · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en kvinde, der havde fået udbetalt erhvervsevnetabsydelser fra sin pensionsforsikring hos Velliv, men som fik afslag på fortsat dækning fra den 1. september 2022. Hun havde tidligere været sygemeldt på grund af psykiske lidelser og var senere overgået til fleksjob med reduceret timetal. Selskabet mente, at hun ikke havde dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den nævnte dato. Ankenævnet vurderede sagen og kom til samme resultat som selskabet. Nævnet lagde vægt på, at klagers helbredsmæssige gener havde eksisteret siden barndommen, og at der ikke var dokumentation for en forværring, der kunne forklare det markante fald i arbejdstimer, hun kunne præstere. Nævnet fandt desuden, at hendes skånehensyn ikke i sig selv udelukkede, at hun kunne arbejde mindst halvdelen af fuld tid på det brede arbejdsmarked. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise en fortsat nedsat erhvervsevne, når man ønsker at fortsætte med at modtage ydelser efter en periode med udbetaling. Det er ikke tilstrækkeligt at pege på subjektive gener eller skånebehov; der skal være en klar og dokumenteret sammenhæng mellem helbredsudviklingen og den nedsatte arbejdskapacitet. Kunder bør derfor sikre sig grundig lægelig dokumentation, hvis de oplever en forværring af deres tilstand, og være forberedt på, at selskaber kan kræve konkret bevis for udviklingen over tid.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsatte erhvervsevnetabsydelser. Klager blev sygemeldt i oktober 2016 på grund af borderline, personlighedsforstyrrelse og angst. Hun genoptog sit arbejde med 4 timer om ugen fra december 2016. Klager fratrådte sin stilling pr. 1/5 2018, hvor hun overgik til ressourceforløb. Klager var i to praktikforløb, hvor hun var i stand til at arbejde 6 timer om ugen. Hun blev tilkendt fleksjob pr. 1/10 2019 og blev efterfølgende ansat i et fleksjob 6 timer om ugen. Selskabet ydede dækning til klagers arbejdsgiver fra 1/2 2017 til den 1/5 2018 og til klager fra den 1/10 2019 til den 1/9 2022. Selskabet anførte, at klager efter denne dato ikke havde dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/9 2022, og at hun med de rette skånehensyn ikke længere var i stand til at tjene mere end halvdelen, af hvad en fuldt arbejdsdygtig person med tilsvarende uddannelse og alder kunne tjene inden for samme geografiske område. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagers gener og skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at hun ikke ville kunne arbejde mindst halvdelen på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på, at klagers psykiske gener havde været tilstede siden barndommen, og at der ikke var dokumenteret en sådan forværring, der kunne forklare, at klager var gået fra at kunne arbejde 30 timer om ugen til kun at kunne arbejde 6 timer om ugen. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, PSYKISK LIDELSE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne