Stop af helbredsydelser efter sygemelding med diskusprolaps i ryggen

Sagen handlede om en klager, der havde fået udbetalt helbredsbetingede ydelser fra sin pensionsordning efter en sygemelding forårsaget af en diskusprolaps i ryggen. Efter opsigelsen fra sit job fortsatte selskabet med at udbetale ydelser, men stoppede senere med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til at berettige fortsat udbetaling. Klager mente, at afgørelsen var uberettiget, da hendes helbred ikke havde ændret sig, og hun stadig var i et kommunalt jobafklaringsforløb. Ankenævnet vurderede, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde bevist, at denne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke viste gener uforenelige med at kunne arbejde mindst halv tid med skånebehov, samt at klagers psykiske gener var aftagende. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en fortsat nedsat erhvervsevne for at opnå ydelser, og at selskabets vurdering af helbredsoplysninger kan lægges til grund, når dokumentationen ikke understøtter et fortsat behov for udbetaling.