Uenighed om hvilket forsikringsår hundens dyrlægeregning hørte til

Sagen handlede om, hvilket forsikringsår en dyrlægeregning skulle henføres til, når en hund blev anmeldt syg lige omkring skiftet mellem to forsikringsår. Klager anmeldte, at hunden var blevet behandlet for smerter i ryg og nakke, og indsendte først en regning, der blev afregnet under det gamle forsikringsår. Kort efter modtog selskabet endnu en regning for behandling i de første dage af det nye forsikringsår, men oplyste, at den maksimale forsikringssum for det nye år allerede var opbrugt. Klager mente, at det afgørende måtte være, hvornår sygdommen eller skaden var opstået, mens selskabet mente, at det afgørende ifølge forsikringsbetingelserne var, hvornår selve behandlingen fandt sted. Nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt klare holdepunkter i forsikringsbetingelserne til at støtte selskabets fortolkning. Efter en almindelig sproglig forståelse af vilkårene skulle det være tidspunktet for, hvornår sygdommen opstod, der var afgørende for, hvilket forsikringsår udgifterne skulle belaste. Klager fik derfor medhold i, at regningen for behandling i starten af det nye år alligevel skulle belaste det tidligere forsikringsår. Sagen viser, at uklare forsikringsvilkår som udgangspunkt fortolkes til fordel for kunden, og at det kan have stor betydning, hvordan et forsikringsselskab formulerer regler om, hvornår en skade anses for indtruffet.