Tvist om kulanceerstatning for huslejetab efter vandskade i sommerhus
- Selskab
- Topdanmark
- Beløb i tvisten
- 41.000 DKK
- Stikord
- vandskade · huslejetab · sagsbehandlingstid · kulance · fritidshusforsikring · dokumentation
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en vandskade i et sommerhus, hvor selskabet havde anerkendt dækning og fået skaden udbedret af sin egen netværkshåndværker. Klager var utilfreds med, at han kun fik 15.000 kroner i kulance for huslejetab og andre gener, mens han mente, at hans faktiske tab som følge af den lange sagsbehandlingstid var 41.000 kroner, samt at han også burde have fået erstatning for en aflyst ferie i sommerhuset. Selskabet mente, at forsikringsbetingelserne ikke gav ret til dette udover det, der allerede var betalt, og at klager ikke havde dokumenteret sit krav om udlejning eller ferieplaner tilstrækkeligt. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde fremlagt de nødvendige lejekontrakter for de øvrige perioder og heller ikke opfyldte kravene for feriedækning, da ferien ikke lå tæt på skadestidspunktet. Nævnet vurderede desuden, at selskabet kunne hæfte for fejl hos den håndværker, det selv havde valgt, men fandt ikke, at klager havde bevist et større tab end det, der allerede var udbetalt. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er vigtigt at kunne dokumentere økonomiske krav, som eksempelvis lejekontrakter, hvis man ønsker erstatning for følgeudgifter ved en forsinket skadesudbedring.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over kulancemæssig erstatning for huslejetab og afsalg på dækning af udgifter til afholdelse af egen ferie. Klager anmeldte vandskade i sit sommerhus. Selskabet anerkendte dækning, som blev udbedret af selskabets netværkshåndværker. Selskabet tilbød pr. kulance klager 8.000 kr. til dækning af huslejetab og 7.000 kr. til dækning af andre gener, herunder rengøring. Klager anførte, at sommerhuset var ubeboeligt i en meget lang periode på grund af selskabets langsommelige sagsbehandling, og at han i perioden var forhindret i at udleje sommerhuset, og at hans tab som følge heraf var 41.000 kr., ligesom han ikke kunne afholde egen ferie i sommerhuset. Selskabet anførte, at forsikringsbetingelsernes punkt 21 og 23W regulerede erstatning for huslejetab og rimelige og nødvendige udgifter til afholdelse af tilsvarende egen ferie, og at klagers fremsatte krav ikke var dækket af forsikringen. Selskabet anførte, at det ikke forestod udbedringen eller påvirkede varigheden af udbedringsperioden, at selskabet ikke kunne gøres ansvarlige for forsinkelser hos entreprenør, og at klager i givet fald skulle kunne bevise, at det ville være gået hurtigere, hvis en anden entreprenør havde overtaget udbedringen. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsikringsdækning ud over det beløb som selskabet allerede havde udbetalt. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde fremlagt lejekontrakter til dokumentation for udlejning af sommerhuset, hvilket er en forudsætning for dækning i forsikringsbetingelsernes punkt 21C. Nævnet lagde også vægt på, at klager anmeldte skaden den 8/5 2023, at klagers egen ferie skulle afholdes i slutningen af juli samt efterårsferien, og at klager derfor ikke opfyldte kravene til dækning i forsikringsbetingelsernes punkt 23W, da ferien ikke var påbegyndt eller umiddelbart forestående. Spørgsmålet var herefter, om klager på erstatningsretligt grundlag havde krav på erstatning som følge af, at varigheden af udbedringen var gået væsentligt ud over den udbedringsperiode, som klager havde fået stillet i udsigt. Nævnet bemærkede, at et forsikringsselskabs forpligtelse i forbindelse med en dækningsberettigende bygningsskade består i at opgøre en forsikringserstatning og at udbetale i takt med udbedringen, og at selskabet som udgangspunkt ikke har noget ansvar for udførelsen af reparationen. Selskabets rolle i skadeudbedringen kunne imidlertid efter omstændighederne medføre, at selskabet pådrog sig et ansvar for udførelsen af reparationsarbejdet. På baggrund af det oplyste i sagen om, at skaden var blevet udbedret af selskabets netværkshåndværker, fandt nævnet at måtte lægge til grund, at det var selskabet der havde valgt håndværker. Nævnet fandt derfor, at selskabet hæftede som rekvirent af håndværker for fejl og mangler ved de forsikringsdækkede arbejder. Nævnet lagde til grund, at selskabet pr. kulance havde tilbudt 15.000 kr., herunder 8.000 kr. til dækning af huslejetab for den uge, hvor klager har fremlagt en lejekontrakt (uge 46) og 7.000 kr. til dækning af andre gener som f.eks. rengøring. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist at have lidt erstatningsberettigende tab som følge af det langvarige udbedringsforløb, ud over det som selskabet har dækket. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde dokumenteret sine krav eller aftaler med entreprenør om færdiggørelsestidspunkter, ligesom det fremstod uklart, hvorfor reparationen var blevet forsinket. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
VANDSKADE, SAGSBEHANDLING, FRITIDSHUSFORSIKRING, HUSLEJETAB, SAGSBEHANDLINGSTID
Kilde
Flere sager om samme emne
- FritidshusMedhold til selskabet
Afslag på dækning af rådskade på fritidshusets karnap
Sagen omhandlede en tvist om, hvorvidt en fritidshusforsikring tegnet i 2016 omfattede dækning for rådskader.
- FritidshusMedhold til selskabet
Afslag på dækning af faldne poollamper i fritidshusets pool
Sagen omhandlede en skade på to poollamper i en swimmingpool tilhørende et fritidshus.
- FritidshusMedhold til selskabet
Afvist dækning ved skybrud da vand trængte op fra undergrund i sommerhus
Sagen handlede om et sommerhus under renovering, hvor der manglede at blive støbt gulve, og hvor vand under et skybrud trængte op i huset indefra …
- FritidshusAfvist / ikke realitetsbehandlet
Uenighed om dækning af flere vandskader på fritidshus
Sagen omhandlede flere vandskader på et fritidshus.
- FritidshusAfvist / ikke realitetsbehandlet
Uenighed om skadegrad og restværdi efter brand i sommerhus
Sagen drejede sig om beregningen af skadegraden efter en brand i et sommerhus, hvor spørgsmålet var, om klageren havde ret til restværdierstatning.