Uenighed om retshjælpsdækning ved forhøjet erstatningskrav efter uheld

Sagen handlede om en klager, der havde fået retshjælpsdækning til en retssag om erstatning efter et færdselsuheld. Klageren nedlagde oprindeligt en påstand om cirka 300.000 kroner for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, men forhøjede senere påstanden til over 745.000 kroner, da tabet af arbejdsfortjeneste blev opgjort for en længere periode. Selskabet afviste at udvide retshjælpsdækningen til den forhøjede påstand og mente, at klager ikke havde dokumenteret en rimelig grund til forhøjelsen. Ankenævnet fandt, at klager havde haft rimelig grund til at forhøje påstanden, blandt andet fordi kravet i sagens natur løbende skulle reguleres i takt med, at perioden for tabt arbejdsfortjeneste blev længere, og fordi parterne under hovedforhandlingen var enige om den beløbsmæssige opgørelse. Nævnet fandt heller ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der kunne begrunde et ændret syn på sagen. Selskabet skulle derfor dække omkostningerne i forbindelse med den forhøjede påstand. Sagen viser, at en retshjælpsdækning normalt følger sagens naturlige udvikling, og at en påstand kan forhøjes undervejs, uden at det går ud over dækningen, hvis forhøjelsen er sagligt begrundet.