Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på dækning af brand og tyveri efter udeladte tilbygninger på sommerhus

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100202Medhold til selskabet
Selskab
Popermo Forsikring
Emne
Fritidshus alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 45, forsikringsaftaleloven § 48
Stikord
tyveri · brand · risikoændring · fritidshusforsikring · opsigelse · erstatningsansvar

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om afslag på dækning for en brandskade på en garage og efterfølgende tyverier fra brandstedet. Klager havde ved indtegningen i 2000 oplyst et bebygget areal på 183 kvadratmeter, men der var siden opført flere tilbygninger, så det samlede areal på skadestidspunktet var betydeligt større end det, selskabet kunne acceptere efter deres indtegningsregler. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde oplyst om tilbygningerne, hvilket udgjorde en fareforøgelse. Nævnets flertal fandt, at selskabet ikke skulle have afvist forsikringen allerede ved indtegningen, men at der ikke var grundlag for at kritisere afslaget på dækning af brandskaden, indboet og de efterfølgende tyverier, da klager havde undladt at oplyse om tilbygningerne. Selskabet havde også reageret uden unødigt ophold efter at være blevet bekendt med forholdet. Sagen viser, at det er vigtigt at oplyse forsikringsselskabet om ændringer og udvidelser af en forsikret ejendom, da undladelse heraf kan betragtes som en fareforøgelse, der kan medføre bortfald af dækning. For ejere af fritidshuse er læren, at ombygninger og tilbygninger bør meddeles selskabet løbende for at sikre korrekt dækning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager anmodede den 13/11 1999 om tegning af fritidshusforsikring med ikrafttrædelse den 1/4 2000. I begæringen noterede klager ejendommens bebyggede areal til 183 m2. Af begæringen fremgik det, at det ved bebygget areal skulle forstås det samlede areal målt udvendigt. Garage, carport, udhus, terrasseoverdækning o.lign. skulle kun medregnes, hvis det samlede areal oversteg 75 m2 og kun med det overskydende areal. Udestuer og vinterhaver samt udendørs nedgravet svømmebassin skulle medregnes i det bebyggede areal. Klager fik tilsendt en police, hvor det bebyggede areal var 200 m2. Klager anmeldte, at garagen var brændt den 26/10 2021. Han anmeldte efterfølgende tyveri fra brandstedet den 27-28/10 2021 og den 1/11 2021. Selskabet afviste den 18/11 2021 at dække brandskaden og tyverierne. Selskabet oplyste, at sommerhusforsikringen ville blive afgangsført, og at præmie ville blive tilbagebetalt fra 2006, hvor garagen blev opført. Selskabet anførte, at huset var på 183 m2. og dertil kom overdækninger, garage/værksted, anneks, carport m.m. med et samlet areal på mindst 165 m2., hvilket samlet var et areal på minimum 348 m2. Selskabet anførte, at klager havde undladt at oplyse, at der var opført en række tilbygninger i tiden efter indtegningen i år 2000 således, det samlede bebyggede areal som minimum udgjorde 348 kvm. på tidspunktet for brandskaden. Selskabets indtegningsregler var og havde i hvert fald siden 2000 været, at der ikke kunne indtegnes fritidshuse større end 200 kvm tillagt tilbygninger på 75 kvm. Overskridelse af disse grænser medførte, at forsikringen ikke kunne tegnes eller opsiges, hvis antallet af kvm. blev overskredet. Selskabet henviste til forsikringsaftaleloven xxxPARAGRAPHxxx 45 om fareforøgelse og xxxPARAGRAPHxxx 48 samt forsikringsbetingelserne punkt 16, hvor det fremgik, at nye tilbygninger først var forsikret, når selskabet havde bekræftet dette, hvilket ikke var sket i denne sag. Selskabet anførte, at indboskaderne ikke skulle dækkes, da det ikke var muligt at udskille en indboforsikring, idet fritidshusforsikringen bestod af en kombination af indbo- og husforsikring. Selskabet anførte, at det slet ikke var muligt at tegne særskilt indboforsikring i selskabet for et sommerhus/fritidshus. Nævnets flertal fandt, at selskabet ikke allerede på indtegningstidspunktet i 2000 skulle have afvist tegning af forsikringen. Flertallet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at dække den brændte garage og indboet samt de efterfølgende tyverier under henvisning til, at klager havde undladt at oplyse, at der var opført en række tilbygninger i tiden efter indtegningen i år 2000, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 45 om fareforøgelse. Flertallet fandt, at selskabet uden unødigt ophold havde påberåbt dig sine rettigheder som beskrevet i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 48. Da selskabet den 27/10 2021 meddelte klager, at skadestedet skulle frigives før skadestedet kunne sikres, var selskabet endnu ikke bekendt med det korrekte bebyggede areal, hvorfor flertallet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at dække de efterfølgende anmeldte tyverier. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

TYVERI, BRAND, RISIKOÆNDRING, FRITIDSHUSFORSIKRING, OPSIGELSE, SOMMERHUS, ERSTATNINGSANSVAR

Kilde

Flere sager om samme emne